Forfatter: Tony Jensen

30.januar 72 bloody sunday i Irland.

Gasolin spillede i Rønneholmen, og jeg var på scenen for at fjerne nogle køer, helt sober var man vel ikke. jeg husker at jeg spillede Stratego, da de fortalte at Kong Frederik var død.(1972). Vi havde et teaterrum, hvor Ernst var instruktør. Senere har jeg hørt fra nogle af de piger der var med, at han var alt for nærgående, noget der bedst kan beskrives som sexuelt overgreb. Han er blevet straffet for flere tilfælde , i 2016 ca.

Jeg havde fået min mor med til Ef nej demonstration den 2. oktober, og det var hendes første demonstration. Hvis jeg husker ret, så var ca. 100000 mennesker samlet, men det hjalp jo som bekendt ikke, for ind kom vi.

Min mor og mig ( sagde hunden ) flyttede fra huset i juni eller juli måned 72, vi flyttede til Roskildevej 353 2.sal. Det var en 2 ½ værelses med altan. Efter hussalget og skilsmissen blev der penge til nye møbler, gardiner, og en solgul Ford Escort som vi kaldte Nuser. Det var en meget svær tid for min mor, for nederlaget og skilsmissen blev til realiteter.

Min Puch flagskib med lidt ulovlige dele Ken og Nobby – politi – bøde – fyrværkeri – undskyldning fra politimesteren i glas og ramme.

 Spies teaterbaren, han kom ned på diskoteket, og smed en stabel penge på et lille rundt bord, så kunne den første unge smukke tøs tage pengene, og gå med ham op til en lille hyrdetime. bordtennis med Lazlo`, kæreste med Jannie Jensen, smutter med Annie Hemp. ( flytning til Rebæk Søpa

Søpark -1.11.1972

Dagen hvor jeg flygtede hjemmefra. Den sidste uge af oktober måned, var rimelig rædselsfuld, min mor var i sit mest aggressive, bitre, fulde hjørne. Det betød at jeg ikke var i sikkerhed i lejligheden, jeg blev truet med varmt strygejern om natten, og fik kastet andre tunge ting efter mig. Knive og modbydelige ord, var der i stor stil. Jeg flygtede ud af lejligheden, og lå oppe i toppen af opgangen, til om morgenen. Jeg gik i skole, og fik forklaret det meste til min klasselærer, Carsten Bækgård. Jeg tager virkelig hatten af for ham, for uden hans hjælp, kunne det da være kørt helt af sporet. Han bad klassen om at arbejde selv, og vi kørte til rådhuset i hans Simca. Her blev det på et par dage ordnet, så han blev min værge, og Britta hjalp med at finde et klubværelse, Jeg blev tilknyttet Revalideringscenteret, og på ca. en uge var jeg klar til at flytte for mig selv. Carsten hjalp med flytningen, dog uden at være inde i lejligheden. Vi flyttede mine ting, i det store frikvarter, to gange i Simcaèn, og jeg boede på mit klubværelse i Rebæk Søpark.

I bagklogskabens klare modlys, kan det undre mig, hvor lidt kontakt jeg havde med revalideringen og kommunen, men måske er noget skubbet langt tilbage i erindringen. Jeg fik mine penge til husleje og kost mm., men hvordan det hang sammen med min lønindtægt og S.U., det husker jeg ikke, men jeg manglede ikke noget økonomisk.

Danmark havde bilfri søndage fra okt. 73 til februar 74 pga. oliekrise, det var da pudsigt at gå tur på Roskildevej. Vi havde et par mislykkede juleaftner, den ene hvor vi ikke blev lukket ind hos mor, og måtte undvære julemad. Den anden kom vi ind, og måtte hive hende ud af  gasovnen, og hvad vi gjorde bagefter står lidt uklart.

 Bornholmerturen i 1974  var med Prosper, Finn med bilen, og to andre som jeg ikke husker, og så mig på knallert. Vi var i Sandvig –Allinge, på Sletten camping, vi  badede i ligkisten, så løvehovederne, var på  underjordisk diskotek. Hvad jeg ellers lavede, kan jeg ikke skille ud fra de andre ture til Solskinsøen. 

Lazlo kørte os op til Spies`s huse i Rungsted, han var jo privatchauffør for ham, så turen foregik i den specialbyggede, åbne Cadillac. Jeg husker tre ture derop, og den ene gang var vi var tre piger, og tre drenge, og vi overnattede i Spies`s senge. Vi brugte svimmingpoolen, hvor der var 8 kuglehøjtalere, flydende borde og stole, en kæmpe grill, en globus med barskab, bordtennis, mm. Det gav vel gode point hos tøserne, vil jeg tro. Detaljerne er lidt usikre, men husene var fyldt med detaljer, som kun en særling kunne finde på. Tårnværelset med udsigt til Sverige, der var beklædt med rødt velour, lydisoleret, fyldt med højtalere i væggene, forsynet med en vandpipe og forskellige klumper hash. Tandlægeklinik i kælderen, til administration af gas til afslapning. Soveværelser med dobbeltsenge, der var hævet to trin op.

Mor på tværs.

Hun var nervesyg (helvedesild), og meget fuld og frustreret, og jeg kørte hende ud til skadestuen på Glostrup hospital, men da vi kom derud, stak hun af i mørket. Jeg fik hjælp af et par ansatte, og hun kom endelig med ind. Vi fik en seng hver, og roen sænkede sig lidt. De må have vurderet at hun var psykisk syg, eller ude af balance, og de forsøgte at få mig til at skrive under på at hun skulle tvangsindlægges. Man må vel sige at det var underligt, at de prøvede at få en 16 årig til at skrive under på en tvangsindlæggelse, men de havde selvfølgelig set mig køre bilen. Jeg hverken ville eller kunne få hende indlagt, og det endte med at jeg kørte hende hjem igen, men hvordan hun blev bedre, det står hen i det uvisse. Hun prøvede at begå selvmord i gasovnen nogle gange, ofte juleaften. Om det var råb om hjælp, eller et reelt ønske om at blive færdig med livets nederlag, ja det vidste hun måske ikke selv, og vi andre var helt sikkert i tvivl. Den ene juleaften, blev vi slet ikke lukket ind, og så kørte Lazlo, Britta og jeg ind på hovedbanegården, her kunne vi købe noget brød og lidt pålæg, så vi fik lidt alternativ julemad inde i Murergade. Den anden jul som jeg husker, da var hun så bitter og gal, at det endte med at vi tog julemaden med os, efter at hun var gået omkuld i en brandert. Det var umuligt at forklare hendes storebror Charles, der kom 1. juledag for at fejre hendes fødselsdag 2. juledag. En storebror skal jo beskytte sin lillesøster, og så er en alkoholiker jo god til at skjule sit misbrug. Denne skiften imellem det dejlige, kærlige, kreative væsen min mor var, og så til det bitre, fortvivlede, aggressive og fordrukne monster hun forvandlede sig til, når det gik skidt, var hård at arbejde med. Uvisheden om hvilken side der var fremme, var nok det mest belastende. Selvfølgelig var det smertefuldt at se en man holdt af, der led på den måde, men for at overleve, blev det trængt i baggrunden.

Jeg arbejdede sammen med mor på Thors Rådhuskælder, her stod jeg både i baren og serverede, når der kom en bus fuld af turister. Det var her hun mødte Henning, og de blev kærester. De havde da glæde af hinanden en tid, men det viste sig at han var lystløgner. Han ribbede hendes lejlighed og bankbog mens hun sad i Horserød for spritkørsel. Da hun mistede kørekortet, og manglede penge, ja så blev den gule Escort “Nuser” solgt.

Anekdote jan 73:

Nykøbing Falster fodboldstævne med ungdomsklubben, vi sov i en gymnastiksal, vi var på et diskotek, og en tilfældig klappede mig på ryggen. Min indadgående byld som jeg havde der imellem skulderne, sprang åben og betændelsen væltede ud, jeg var ved at besvime. Fligge tog med mig på sygehuset, men der var tomt og mørkt, vi fandt dog en vagt, der ringede til en læge. Det blev en mærkelig oplevelse, vi sad på en bænk, hvor vi ventede, jeg hørte en mærkelig slæbende lyd, der blev fulgt af et klok, ligesom en der gik med træben. lidt efter lidt kom der en silluet tilsyne,som et spøgelse fra skyggerne, det viste sig at være en læge med kunstigt ben der slæbte efter.                                                                                                                                       

Han var tydelig irriteret over at blive forstyrret midt om natten, og så af et par københavnere. Han viste os ind et undersøgelsesrum, hvor jeg kom op på briksen, skjorten røg op, og han sagde: ” nådada, den må vi vist hellere få tømt.” han tog et proptrækkerlignende instrument, der stak hul og klemte på samme tid. Jeg nåede at se Fligge dejse omkuld, inden jeg selv gik ud af smerte. Det næste jeg husker er, at vi sidder ude på fortovet, og finder en vej til vores sovested. Det var sandsynligvis her, jeg fik stafylokokker, som jeg fik bøvl med de næste år.

April 73 var jeg syg med stafylokokker i en tvilling, der sad på halebenet, jeg missede turen til Berlin med klassen. Lidt senere  fik jeg et trælår, som der også gik stafylokokker i , jeg blev opereret et par gange, og lå med dræn der gik ind omkring lårbensknoglen. Det blev skiftet under narkose, og jeg husker at jeg ikke havde fået nok, den sidste gang, det betød at lårmusklen trak sig sammen om gummidrænet, så hakkerne skurrede imod muskelfibrene, jeg fik en ekstra dosis narkose, og så lykkedes det. Jeg kom hjem til Rebæk Søpark, og gik så vidt jeg husker, lidt i skole.

Jeg blev nu ikke rigtig rask, jeg fik smerter i højre side, med 39 i temperatur, der var flere læger der mente at det var blindtarmen eller lungebetændelse, men da jeg blev ved med at have feber, kom jeg ind til Britta og Lazlo i Murergade. De havde en lille alkove, hvor jeg lå, men jeg flere og flere smerter, og mere feber, som tiden gik. Til sidst turde hverken lægen eller Britta, at tage ansvaret mere, og jeg blev indlagt på Glostrup hospital, med over 40 i feber. Jeg var omtåget, havde smerter, og mente nok at jeg skulle ud for at ryge. Jeg kom dog ikke længere end et par skridt, og jeg faldt sammen på gulvet. Jeg fik senere at vide, at jeg havde 41,6 i feber, da de fandt mig, så de opererede med det samme. Da de åbnede mig, fandt de en indkapslet stafylokokbetændelse der lå rundt om min højre nyre, det var forklaringen på at røntgenbillederne kun havde vist, at den højre nyre var lidt større. I løbet af ca 14 dage, med dræn rundt om nyren, og åbent ind til bughulen, havde jeg produceret 1.5 liter betændelse. De første 3 døgn lå jeg i koma, og det første jeg selv husker, var at Britta, min mor, og far sad der på skift, da mine kære forældre kunne jo ikke kunne være i stue sammen. jeg husker ikke hvor længe jeg var indlagt, men jeg mindes at jeg efter en tid hjemme på værelset, selv skiftede drænet og min pose.

Rask blev jeg, for jeg fandt et feriekort som vi havde sendt til min mor, det var skrevet på Bornholm den 25. juni 1973, hvor jeg var på cykeltur med Jette, Lazlo, og Britta. Hvordan jeg styrede min diabetes, i disse år kan jeg simpelt hen ikke huske, men jeg overlevede da.

Efter en masse sygdom, almindelige gymnasiedage, og druk på Søhesten bodega, der lå 10 meter væk fra mit vindue, blev jeg efterhånden klar over at jeg var nødt til at komme lidt væk fra miljøet.

I marts måned 74 flyttede jeg til Risbjerggårds alle`

Her lejede jeg to klubværelser, i et lidt lurvet sted, jeg delte køkken med 3 mænd, en gammel og syg, en skæv natportier i en svinesti, en fabriksarbejder med en Nimbus motorcykel i stumper på værelset. Fabriksarbejderen var af Tyrkisk afstamning, han kørte hele sommeren på sin Nimbus, men om vinteren var alle dele pudset og olieret, og havde deres plads på de 12 kvm. Hver eneste dag kogte han et kilo kartofler, og lavede hakkebøffer af et pund oksekød, bøfferne svømmede i brun sovs med bløde løg. Natportien havde en stor Rotweiler, som han delte seng med, der var ikke noget sengetøj, men en del blodige kødben, lugten af det daglige forbrug af hash blandede sig med den almindelige stank – uuhmm.

selvom jeg var flyttet 5-6 km væk fra gymnasiet, fik jeg da stadig besøg af venner, men de tilældige fulde folk fra værtshusets lukketid, dem var jeg kommet af med.

18 års fødselsdag – influenza – jeg mindes faktisk ikke, hvor mange gæster der kom, men jeg ved at Vibeke overnattede. Søster og svoger, måske Far og Astrid, ??

Vibeke, Ken og Robert kom en formiddag, Vibe havde en flaske Canadien Club whisky med, jeg foreslog at hun skænkede op til os, hun fandt tre whiskyglas, fyldte dem op til kanten, for flaskens indhold kunne lige være der. Selvom vi fornemmede at det ikke var den måde man drak whisky, ja så drak vi det. Virkningen kom jo prompte, men Vibe mente nok at hun skulle tilbage til Gymnasiet. Hun lænede sig op ad døren til kældertrappen, for at få sine sko på, men den gav efter, og hun slog en baglæns kolbøtte ned af stentrappen. Det slog hende nu ikke ud, hun rejste sig igen og sagde; ” hovsa”, herfra ud på knallerten og direkte ind i den nærmeste lygtepæl. Som jeg husker det, så gik der en tid, før hun var på mærkerne igen.

Knud Anchersvej sammen med Ken, men det var til tider lidt svært at bo der sammen med Ken. !4. april blev Britta og Lazlo`s bryllup holdt i Sombor, i Titos Yogoslavien. Vores  mor var ikke med, da hun var bitter over at far var inviteret. Så jeg kørte med moster Klare og onkel Sabroe, og vi havde en pudsig oplevelse i Østrig, jeg var stifinder, og kunne ikke forstå at der manglede et stykke vej på kortet. Men der var ikke andre veje til Jugoslavien fra vores position, så vi kørte af den snoede bjergvej op til en lille by, hvor vejen endte; – ” pis osse ”- tænkte jeg, for i et kort øjeblik troede vi at vi skulle køre 100 km. Tilbage. Det viste sig, at vi skulle køre bilen op på et tog, og igennem en tunnel, og vupti var vi i Jugoslavien. Det var en fantastisk oplevelse, at køre fra køligt og blæsende gråvejr i den ene ende af tunnellen, til stille solskin i den anden ende.

 Ceremonien foregik i en stor katolsk kirke, med en messende præst, der blev taget mange billeder hos en professionel, han retoucherede dem, så de så fuldstændig fejlfrie ud. Festen blev holdt i familiens store hus, og traditionerne blev holdt, musikken blev leveret af et zigøjner orkester, og mad vin og slivovits var der rigeligt af. Bruden dansede med alle de mænd der havde penge at give, og de skulle så bruges på bryllupsrejsen, brudgommen fik selvfølgelig den sidste dans, og så blev Britta bortført. Festen fortsatte, og jeg var med i byen på diskotek, for at blive vist frem af kusinerne.

Da jeg kom hjem fra bryllupsturen, tog jeg kørekort, jeg dumpede første gang, fordi jeg kørte for stærkt på motorvejen. ´Min første fælles Chartertur til hotel Los Leones i Cala Major på Mallorca, var sammen med  Prosper, Ken Rudi, Jette, Annie, m.fl. Her mødte vi Helledie og Helbo, som blev en del af flokken. Der blev drukket igennem hver dag, vi var til grisefest, og så drypstenshulerne med båden med orkesteret, vi spiste på Peppes bar, var inde i Palmas små gader, hvor vi hørte klassisk gitar på “La Gitara”. Alt var billigt og såre godt.

I løbet af denne sommer sluttede forholdet med Jette, og jeg blev kærester med Vibeke Nielsen fra gymnasieklassen. Vi lånte hendes fars Morris cooper, som vi kørte til Vesterlyng i. Jeg cyklede sammen med Finn op til Vibes familieødegård, vi kørte på gamle skærveknusere, fredag eftermiddag, og vi havde tilbagelagt de 180 km lørdag morgen. Jo-jo dengang var der rigtige drenge til!!.

Denne sommer gik turen også til Bornholm med Vibeke Olsen, Bodil, og Lars Bøgeskov, vi boede på en bondegård lidt udenfor Gudhjem, og cyklede rundt. De tre tog hjem, og jeg mødtes med Ken, Ole, Vibeke, Steiner, Tony Pomiklo, Eva, Claus m.fl. – vi var nogle dage i Evas keramikerhus i Boderne på sydkysten, og lidt romantik med Eva var der da.

Klasseturen til Rom  28. 10. 74. – vi boede midt i rom, og betalte 520 kr for 8 dage med halvpension. Carsten Koch og Vibeke var de voksne, Carsten var dansklærer og Vibeke var historielærer. vi så alt det kendte, som f.eks Forum, Coloseum, den spanske trappe, Havneyen Ostia, Catakomperne, Peterskirken og en del kalkmalerier i andre kirker. Vi var i et benedektiner kloster, med alle munkenes kranier på rad og række, der var en lidt ram lugt i den kælder. Mange af de kendte pladser så vi, og vi fik lidt til ganen og maven. Det var en god tur, og togturen tog 30 timer, men når man er en gymnasieklasse i 70èrne, kan rusmidler gøre turen sjov.

1975.

Michael fødes d.13.2. kl. 13.13 – det begyndte at sne mens vi gik over fodgængerovergangen ved Rødovre Statsskole……

5.juli – 5. aug var jeg på interrail, sammen med Ken, Carsten, og Robert, billetten kostede 575 kr. og gav fri togrejse en måned i hele europa.

Vores første stop var Gare du nord i Paris, men da det kun var for at skifte tog, så vi ikke så meget. Næste dag stod vi af i Luzern i Schweiz, vi kørte videre med bus til Fluelen, og så var vi i sydenden af Viervalstettersøen. her fandt vi en lille campingplads der lå lige ved søbredden. der var en lille toiletbygning, en kiosk og en bådebro, og måske plads til 30 telte. når vi stod på broen, var der 1200 meter til bunden, og 1500 meter til bjergtoppen, man følte sig lidt lille. Jeg tog et hovedspring fra broen, og kom ned under springlaget, så temperaturen faldt til 5 grader, og der var helt mørkt, jeg fik en underlig ubehagelig følelse, og kom hurtigt op af vandet. lige siden den tur har jeg ikke brudt mig om mørkt dybt vand, men jeg behøver jo heller ikke bade i dybt vand om natten. en af nætterne kravlede vi ned af en skrænt, og kom til en lille plads helt nede ved søen. Vi havde øl og Gl. Dansk med, så i denne stille stjerneklare nat, filosoferede vi over hvor fantastisk vores univers det er, og hvor små vi selv er.

Vi havde set plakater med hotel Pilates, det var et hotel der lå på toppen af et bjerg, hvor der gik en kabinelift helt derop. Det var jo noget vi var nød til at prøve, så vi tog bussen til Luzern, og fandt den lille by hvor svævebanen gik fra. Det viste sig at det kostede 600 kr. per person, og det var langt over vores budget, men vi snakkede med en englænder der kom deroppefra,og han sagde at vi kunne gå derop på 3 – 4 timer. Da vi jo var de uovervindelige fantastiske 4, startede vi opturen uden vaklen. Det skal lige siges at vi gik i træsko og sandaler, og uden mad og drikke.Selvfølgelig havde jeg en æske med druesukker, så jeg syntes at jeg var forberedt. Efter et par timers gang, nåede vi et grønt område med en rislende bæk, vi drak lidt vand, og fik det værste sved og skidt skyllet af, og midt i det kolde vand lå der en Guldtuborg med gylden dame og det hele, den blev tjekket, åbnet, og drukket. Således opmuntret fortsatte vi med fornyet mod opad, lid senere knirkede det over os, og der så vi en lille vogn der kørte på en wire op mod hotellet. hvis vi havde valgt den rigtige sti herfra, havde vi sikkert været to timer fra toppen, men sådan skulle det ikke gå. Vi valgte en rute der førte os op over et forbjerg med en kirke på toppen, den så vi på og fandt en klatrevej ned, og op igen. Da jeg senere fik fremkaldt bilederne derhjemme, kunne vi alle se en ca. 800 meter høj mand i hvid skjorte, slips og jakke. det fik vi mange mærkelige snakke om, for sært var det nu.

Resten af turen, var nærmest en lodret klatring, kræfterne var ved at slippe op, og det var mit druesukker også, Robert var ved at gå i panik, men vi kravlede langsomt videre. Da vi manglede 50 – 100 meter lodret op, var jeg bange for at miste bevidstheden pga. lavt blodsukker, så jeg lagde mig i en snedrive og kikkede på nogle får og geder. her ventede jeg på at de andre kom ned med noget sødt til blodsukkeret. Missionen lykkedes, og de kom med en kæmpe sandwich med syltetøj, efter at have slugt den, kom jeg med op til hotellet. Vi havde lidt tid til at nyde udsigten, inden den sidste kabine kørte ned, så vi var nødt til at tage den ned til det første stop, herfra kunne vi nå ned igennem skoven inden det blev mørkt. Da vi i nattens mulm og mørke nåede tilbage til teltet, fik vi plejet vores fødder, fik noget mad, og blev enige om at vi stadig var de fantastiske 4, omend lidt sårede. Hvis man skal se det lidt realistisk, var det jo tåbeligt overmod, men vi lærte vel noget, og har i mange år haft en god historie at fortælle.

Pilates

Vores næste stop var Gardasøen.

– Toget stoppede i Desenzano , og herfra gik der bus til Limone. V i ankom til den lille pittoreske by, og gik på en lille hyggelig restaurant, her fik vi rigeligt med vin og pizza, og fik at vide hvilken vej vi skulle gå for at finde campingpladsen. Det lykkedes os at blive uvenner over et eller andet ligegyldigt, og derfor gik vi hver for sig. Jeg var faldet i søvn i vejkanten, og en motorcykelbetjent havde slæbt mig ind bag en lille hæk, her vågnede jeg op ved siden af Ken, og vi blev enige om at gå tilbage, for at finde de andre. Efter en tid kom Carsten kørende på en cykel, som han åbenbart havde stjålet, vi nåede tilbage til Limone, hvor vi fandt Robert der lå sovende på kajkanten, med den ene arm ud over kanten. De 4 musketerer var samlet igen, og vi fandt da også campingpladsen. Vi slog vores telt op i lille lavning og hyggede os ved søen et par dage. Vi sejlede til Torbole for at besøge Sonjas mor og far ( svigerforældrene ). De kørte os tilbage ad den smukkeste serpentinervej langs søen. Den næste aften gik vi langs søen ind til byen, her spiste vi pizza. Sidst på aftenen gik lyset ud, og et kæmpe uvejr var over os, det gav en helt speciel stemning med stearinlys og gratis vin. Da restauranten lukkede, gik vi tilbage til campingpladsen, hvor vi fandt vores telt totalt oversvømmet i lavningen, vi fik fisket vores ting op og gik ind på toiletterne, hvor spillede bordfodbold og fik tørret pas og papirer. Jeg husker nogle natpissere med store øjne, da de så os med bordfodboldbordet som vi havde slæbt derind. Det tog det meste af dagen før vores ting var tørre, og så tog vi videre mod Nice – Cannes – Monaco og Zete. Vi mødte 4 svenskere som vi slog følge med, Andrea og de 3 andre var med til Barcelona, hvor vi ville sejle til Mallorca. Her var ti af vores venner på ferie. Barcelona var noget anderledes end nu, da det var jo under Francos diktatur, vi blev smidt væk fra stationen af soldat med skarpladt maskingevær – rullet i en lille bar – købte 1 liter vodka for 9 kr. – stod i kø i næsten to døgn, før vi kom ombord på færgen til Mallorca.

Lidt fra hjemturen: Ken var blevet syg, så togtruren blev lidt kedelig, og efter en måned med hedebølge over Europa, så glædede jeg mig til at komme hjem til køligere himmelstrøg. Jeg stak hovedet ud af vinduet engang i mellem, for at nyde den friske luft, men selv da vi nåede det nordlige Tyskland, føltes det endnu varmere. Det viste sig at vi kom hjem til 14 dages endnu varmere hede, det var her vi fik varmerekord i Holstebro, termometeret viste 36.4 grader.

 I efteråret 75 købte Far en ejerlejlighed på Valborg alle` nr. 9, jeg lejede den så for en rimelig penge, og efter en tid boede Sonja der også.

 Vores gymnasieklasse fløj til London i november måned 75, alibiet for turen var måling af forurening, og selvfølgelig div. Museer, og rapporter. Jeg mødte Janet fra Newcastle, og Amors pil ramte plet. Janet var på tur med hendes klasse, de var kunststuderene, men det var nu ikke kun kunst der blev studeret. Vi mødtes alle på et af værelserne, for at få drukket det spiritus vi havde købt på flyveren, og almindelig fest og ballade kom der jo ud af det. Jeg havde lidt svært ved at huske den aften, men da vi efter en dag på Naturhistorisk museum, sad i hotellets ankomsthal, kom Janet løbende hen til mig, og kastede sig ned oven på mig, hun gav mig et kys, og jeg husker at Ib Lunau ( min biologilærer) grinede sin røv i laser, for han kunne se at jeg ikke anede hvad der foregik. Vi havde nogle dejlige dage, med alt hvad der hører til, og da jeg kom hjem igen, var jeg nødt til at fortælle det til Sonja. Jeg var vist blevet forelsket, og sådan noget kan man ikke skjule. Men som det ofte sker, så jævner tid og afstand, følelserne, og Sonja  blev  boende.

1976. Foråret  gik vel mest med eksamenslæsning, og resultatet blev efter omstændighederne godt nok, jeg tror at mit gennemsnit blev på 8,6, hvilket var i den gode ende. Så student blev man, selvom huen var en italiensk Bossolino hat, sådan en mafiahat. Studenterkørslen foregik i bus, og chaufføren drak mindst lige så meget som os andre, ( husk at det var i 70èrne). Vi festede vel en uge, som standarden byder. Min mor og far deltog begge på skolen, og vi var også på besøg i lejligheden på Roskildevej.

Denne sommer gik turen til Tunesien sammen med Sonja, det var en 14dages tur til Byen Sousse. På det tidspunkt havde Tunesien en progressiv præsident, og kvinder havde mange rettigheder, i forhold til andre arabiske lande. Højdepunktet var en tre  dages ørkensafari, vi fik fornemmelsen af Sahara, selv om vi jo kun var i kanten af sandkassen. Turen bød på krododillefarm med skorpioner, og gedeslagtning i sandet. Næste stop var en oase, hvor maden blev serveret efter en tur i hestevogn. Således forfrisket kørte vi til Matmata, som er en huleby beboet af Berbere. Disse folk ønsker ikke at være en del af det Tunesiske samfund, de holder sig mst for sig selv 15 meter nede i konstant temperatur, med deres kreaturer. Jeg tror at George Lucas optog Starwars der året efter at vi var der, det er da lidt spøjst.

Vi kørte og kørte i timer og så ikke andet end sand, og så sad der en mand i sandet, og så kørte vi en time igen. Jeg har tit tænkt på at tiden er et andet begreb der, og undret mig over hvad han egentlig lavede ?. Nå men hen imod solnedgang ankom vi til vores ørkenhotel, her var der frit valg imellem et hullet beduin sejl, eller et værelse med rå mure uden tag. Jeg tror at filosofien var at man skulle kunne se stjernerne, og at udluftningen var i orden, vi valgte det tagløse rum, og det var godt. Aftenen gik med arabisk mad og musik, mavedans og slangetæmmer. En time før solopgang blev vi rigget til med stof og tørklæder, og hjulpet op på kameler. Det gik stille og roligt ud i sandet, og vi fik set en fantastisk solopgang, en vigtig ting var at ingen sagde et ord i lang tid. Desværre var jeg ikke blevet orienteret om at det var dumt at ride på en gulvskrubbe i shorts – nas gjorde det !

Selvfølgelig ” kom vi forbi ” nogle boder hvor vi købte 2 amphoraer på en meters penge, de kostede 7 kroner for dem begge. Det var den tungeste håndbagage jeg har haft med.

Ken og Mette var flyttet til Lukretiavej, som lå 100 meter fra min lejlighed, så vi sås jo en del, Vi havde besøg af de svenskere, som vi havde mødt på interrail turen, Jeg tror at Robert og Andrea var lidt kærester.

 Som studerende var man jo nødt til at arbejde, og et job der passede til studiet var rengøring i DDRS. Arbejdstiden fra kl. 5 til 8 eller 9, og så var man jo vågen til et par kloge ord.

Jeg havde en ide, en ide om en fælles butik med egne kreative frembringelser, salg af kommisionsvarer, blomsterdekorationer, små aparte gaveartikler, mm. Venner der var i mine tanker( Sonja, Mette, Vibeke bl.a. )

Jeg fik hjælp af min far, til indretning, og 10.000 kr. til opstart. Butikken lå på Smallegade nr.42, lige overfor Den kongelige Porcelænsfabrik. Projektet blev meget lærerigt, men den store kræmmer var jeg ikke, og de venner jeg havde håbet på deltagelse fra, fik travlt med deres eget, men jeg lærte da noget om skulpturer, blomsterdekorationer, småsvindlere, regnskab og moms. Så efter 8 mdr. med rengøringsarbejde om morgenen, og dagene i butikken, lukkede jeg ned, for at starte på biologistudiet på Kbh. Universitet.

I løbet af sommeren 77 tog jeg med min egen lille alkoholiker til Egåhus. Beslutningen om at tage på Blå Kors hjem, var sikkert ikke let, men hun kom afsted i en kæmpebrandert. Jeg tog derover lidt senere, og boede i telt i haven en uges tid. Det var lærerigt at møde disse dejlige mennesker, der af den ene eller anden grund, var havnet i en misbrugssituation, jeg skrev lidt sammen med sølle Sonja, en pige sidst i 20` erne, som var forlist med forhold og liv.